Omsorgssvigt - Overgreb Destruktive prosesser som skal ...

Omsorgssvigt Overgreb Destruktive processer som skal forebygges V. Kari Killn Fysiske overgreb Flelsesmssig overgreb Psykiske overgreb Seksuelle overgreb Flelsesmssig omsorgssvigt Manglende evne til at blive involveret positivt flelsesmssigt i barnet. Der er ingen som ser barnet. Det har ikke nogen samspil at deltage i. (Omsorgssvigt I kap. 2, 4 og 6)

Forskellige aspekter af omsorgssvigt Den flelsesmssige Den ernringsmssige Den materielle Den sociale Den medicinske Den uddannelsesmssige Forldrene overlader barnet til sig selv

(Omsorgssvigt I kap. 2, 4 og 6) Psykiske overgreb En kronisk holdning hos omsorgsgiveren, som er delggende for eller forhindre udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. (Omsorgssvigt I kap. 2, 4 og 6) Psykiske overgrebs processer og flelsesmssig omsorgssvigt Barnet tillgges egenskaber - afvisning - invadering Barnet udsttes for rusmidler

Barnet udsttes for voldelige samliv Barnet udsttes for forldrenes psykiske lidelser Barnet udsttes for ubearbejdede skilsmisseprocesser. (Omsorgssvigt I kap. 2 og kap. 6) Forldre i overgrebssituationer: Specielt i forhold til aggression Kulturel rodfstet tro p, at korporlig afstraffelse er en "korrekt" og passende afstraffelsesmetode Kontinuerlig fuld af diffus ydre aggression mod alle Overkontrolleret i forhold til aggression. Strk tro p korporlig afstraffelse

Indadrettet aggression hos den deprimerede der pludselig afreagerer. (Omsorgssvigt I kap. 6 og 7) Traumer PTSD Traumesymptomer svarende til PTSD, men omfatter en rkke andre symptomer. De omfattende flelsesmssige, adfrds-, kognitive-, og/eller fysiske problemer. Flelsesmssige symptomer: 1. 2. 3.

4. 5. 6. Adfrds traumesymptomer: 1. 2. Frygt generel angst Depressive forstyrrelser Vrede Overflsom adfrd Manglende regulering af flelser Neurologiske forandringer

Undgelse af situationer, mennesker og steder Dissociation Kognitive traumesymptomer: 1. 2. Forvrngede tanker om sig selv, overgreb og andre forvrngninger kan generaliseres (Omsorgssvigt I kap. 8) Omsorgssvigtsprocessen Forldres strke negative og irrationelle engagement i barnet - en forvrnget opfattelse af barnet spiller en central rolle

Forldres manglende evne til at engagerer sig positivt flelsesmssigt i barnet Forldres adfrd og livsstil skaber en omsorgssituation hvor barnet lever med kronisk bekymring (Omsorgssvigt I kap. 2, 6 og 6) Interaktions model Kari Killn Konsekvenser Barnets tilpasning og overlevelsesstrategier Forldre Familiens Sociokonimiske situation

Vkst udvikling Barnet Forvrnget udvikling Barnets opfattelse af sig selv og omverden Forldres samliv Socialt netvrk Samfundets socialkonomiske Forhold og kulturelle normer Overlevelsesstrategier hos brn Overdreven tilpasning Aktiv-ydende Superkid

Omsorgsgiver Passiv indadvendt Fortabt Udadreagerende Aggressiv Destruktiv Urolig Klovnen (omsorgssvigt I, kap. 5) Signaler p omsorgssvigt

Udviklingsforsinkelse Depression Afhngighedsproblemer Kontaktforstyrrelser Aggressionsforstyrrelser Angstproblemer fobier Koncentrationsproblemer (indlreringsproblemer) Skyld/skam flelse Lav selvflelse Somatiske reaktioner

Adfrdsmssige indikationer p seksuelle overgreb forsttes Angst med. Undersgelse Alvorlige svnforstyrrelser angst, phobler Depression Hysteriske anfald Suicidale tanker, trusler, forsg Selvdestruktiv adfrd Stof, alkoholmisbrug Vedholdende flugtforsg flirtende opfrsel misbruger barn Forldres overlevelsesstrategier

Bagatellisering Bengtelser Rationalisering Aggression, truende adfrd Projicering Tilbagetrkning Passiv behagende holdning Manipulering Skjule Trk hos forldre som

kan fre til overgreb En forvrnget opfattelse af barnet barnet tillgges egenskaber Forventninger om at barnet skal dkke deres flelsesmssige behov Hje krav til mestring Manglende evne til at engagerer sig positivt flelsesmssigt i barnet Manglende empati Manglende frustrations tolerance Forudsigelige forldre og forldre-barn faktorer i barnets udvikling Forldrefunktionerne Forldrenes tilknytningserfaringer, strategier og mnstre

Forldrenes indre arbejdsmodel af barnet Forldrenes mentaliseringsevne Barnets medfdte udrustning Forldre-barn samspil (omsorgssvig I, kap. 4, 5, 6, 7, 14, 15 og 17) Forldre funktioner Realistisk opfattelse af barnet Realistiske forventninger om de behov er barn kan dkke Realistiske forventninger til barnets mestring Positiv engagement i barnet Empati med barnet Prioritering af barnets behov Undlader at afreagere p barnet (Omsorgssvigt I, kap. 7)

Tilknytningsforankrede forskningsmetoder, der kan anvendes klinisk i den modificerede form Adult Attachment Interview (AAI), et seminstruktureret kvalitativt forskningsinterview om forldrenes tilknytningserfaringer og strategier, modificeret for klinisk praksis (Killn 2009, 2010 og dansk udg. 2010 og 2011) Care Index (CI) er observations og analyse vrktj af forldre og brns samspil, anvendt i klinisk praksis (Pat Crittenden 2001, Killn 2009 og 2010 og dansk udg. 2010 og 2011) Internal Working model of the Child (IWMC) er seminstruktureret interview om forldres indre arbejdsmodel af barnet, modificeret for klinisk praksis (Zeanah 2007, Killn 2009 og 2010 og dansk udg. 2010 og 2011)

Insight assessment (IA) et undersgelsesvrktj bestende af 2 elementer, videooptagelser og interview med udgangspunkt i videooptagelserne (Slade 2005, Killn 2009 og 2010, dansk udg. 2010 og 2011) (Omsorgssvigt I, kap. 14 og 17, Omsorgssvigt II kap. 3, 8 og 9) John Bowlbys 2 hovedhypoteser Alle brn tilknytter sig til sine omsorgspersoner. Men de knytter sig p forskellige mder. Nogen udvikler tryg tilknytning, andre utryg tilknytning. Parallelt med udviklingen af tilknytningsmnstre, udvikler vi indre arbejdsmodeller for hvordan vi skal vre forldre, hvordan brn skal vre brn og hvordan forholdet mellem forldre og brn

skal vre (Omsorgssvigt I kap. 5, Bowlby 1988) Tilknytningsteori integrerer 5 teorier 1. 2. 3. 4. 5. Etologi Psykodynamisk teori Systemisk teori Kognitiv teori Teori om personlighedsudvikling Der arbejders intens p at integrerer hjerneforskning og traumeforskning

(Omsorgssvigt I kap. 4 og Omsorgssvigt II kap. 3) Tilknytningsmnstre I udgangspunktet 3: 1 Tryg tilknytning (B) 2 Utryg tilknytning, undvigende (A) 3 Utryg tilknytning, ambivalent (C) I risiko omsorgssvigtende, differentieres videre 4 Et blandet mnster (A/C) 5 Disorienteret Disorganiseret (D) (Omsorgssvigt I, kap. 5) Pre-School Attachment Pattern A B

C Insecure Attechment Defended patterns Secure Attachment Insecure Attechment Coercive patterns D DisorientedDisorganized (Main)

A/C A12 Defended B12 Reserved C12 Threatening Disarming A3 Compulsive Caregiving B3 Comfortable

C34 Agressive Helpless A4 Compulsive Compliant B4 Reactive C56 Punitive Seductive D (Crittenden) Defended

Disoriented And Coercive Disorganized Tilknytningsmnstre A B C Utryg tilknytning Undgende Hmmet

Sikker tilknytning Utryg tilknytning Ambivalent Manvrerende D Disorganiseret tilknytning (Main) A/C D (Crittenden) A12 Hmmet

B12 Reserveret C12 Truende Afvbnende A3 Tvangsprget omsorgsgivning B3 Veltilpas C34 Aggressiv Hjlpels

A4 Tvangsprget underkastelse B4 Reaktiv C56 Straffende Forfrende Hmmet Manvrerende Disorganiseret Tilknytningsforstyrrelser Barnets udforskning er farlig og provokerende

Barnet udforskning er hmmet og klbende Barnet er ekstremt lydig og underdanig Omvendt rollefordeling Brn uden tilknytning Howe Zeanah Hmmet Flelsesmssig tilbagetrkning Uhmmet Socialt udiskriminerende

Care-index Patricia Crittenden Samspilsadfrd Voksenadfrd Sensitiv/tilgngelig/responderende Kontrollerende/invaderende/styrende Passiv/utilgngelig/uresponderende Brneadfrd Samarbejdende Vanskelig Passiv

Bestrber sig p at tilpasse sig (Omsorgssvigt I, kap. 7) Fokus i kodning 1. 2-3 mdr., fysiologisk synkroniseret og den voksnes evne til at berolige barnet 2. 3-9 mdr., turtagning og gensidig glde 3. 9-15 mdr., flles gldesfyldt leg 4. 15-24 mdr., objektbaseret leg 5. Mundtlig og gensidig kommunikation af planer og forskellige nsker Care Index Patricia Crittenden

Modificeret for klinisk praksis af Kari Killn Flgende adfrdselementer vurderes 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Ansigtsudtryk Stemme Kropsholdning og bevgelse Flelsesudtryk, atmosfre Turtagning Kontrol invadering Valg af aktiviteter

Adult Attachment Interview Modificeret til klinisk brug Orientering om personens familiesituation i barndommen Forholdet til tilknytningspersoner Hndelser hvor brn ofte fler sig utrygge Potentielt farlige oplevelser Tabs oplevelser Mden barndomsoplevelser kan have pvirket deres personlighed, og deres forhold til forldrene i dag (Omsorgssvigt I og Omsorgssvigt II kap. 8) International Working

Modell of the Child Interviewet handler om udviklingshistorien fra undfangelsen og frem til det tidspunkt interviewet finder sted og omfatter flgende temaer (Zeanah, Benoit, Barton 1996) 1. Svangerskabet fra undfangelsen og frem til fdselen 2. Beskrivelsen af barnet fra fdsel og frem til interviewet 3. Forholdet til barnet i dag 4. Forholdet til barnet fremover (Omsorgssvigt I kap, 15 og Omsorgssvigt II kap. 8) IWMCI vurderingsdimensioner 1. 2.

3. 4. 5. 6. Rigdom og nuancer i opfattelsen benhed i forandring Intensitet i involvering Sammenhng i beskrivelsen Accept Sensitivitet i forhold til barnets flelser og behov 7. Forldres subjektive opfattelse af barnet som nemt vanskeligt 8. Frygt for barnets tryghed 9. Den flelsesmssige kvalitet i historierne glde vrede skyld ligegyldighed

Internal Working Model of the Child Afbalanceret opfattelse Forvrnget opfattelse Manglende opfattelse Insight Assessment (IA) (Slade 2005) Et semistruktureret interview gennemfres p grundlag af filmoptagelse af forldre-barn. En metode til at undersge forldrenes indsigt i barnet, deres mentaliseringsevne og deres reflekterende funktion To trin 1. Forldre-barn dyaden observeres i fire situationer som grundlag for samtalen.

Dette kan vre forskellige situationer i lbet af dagen, pleje, leg og spisesituationer. Det optages. 2. Samtaler med forldrene om deres opfattelse af barnets tanker og flelser, s vel som deres egne tanker og flelser med udgangspunkt i udvalgte dele af optagelserne. (Omsorgssvigt I, kap. 15 og Omsorgssvigt II kap. 7 og 8) Insight Assessment (IA) Hvad tror du barnet flte eller tnkte? Var denne adfrd typisk for dit barn? Hvad flte du da du s det? Overraskede adfrden dig? Bekymrede den dig? Gjorde den dig glad?

Slutningen p interwievet Barnets mest udtalte karaktertrk Hvad gr mest indtryk p dig nr det glder barnet som person (Omsorgssvigt II, kap. 8 og 9) Samarbejde med forldre p bekymringsstadiet benhed om bekymring - Generelt - Specifikt Mder at forholde sig til forldrenes kommunikation:

Acceptere forldrenes forsvar G med forldrenes forsvar G bagom forldrenes forsvar Information Fastholde autoritet (Omsorgssvigt I) Parallelle processer Et af de mest virkningsfulde elementer i behandling P hvilken mde bliver jeg berrt af forldrene Hvordan bidrager forldrenes tilknytningsmnster, indre arbejdsmodeller og forventning til parallelle processer? Hvordan forventer de at blive mdt Hvad fremhver vi i forhold til mdre med A, C eller D mnstre

Vi fremhver i relationen til forldrene det vi nsker de skal udvikle i forhold til barnet Se barnet Have realistiske forventninger Udvikle empati med barnet Omsorgselementer m st centralt og st i forhold til vores forstelse af forldrenes forventning Spejling Tolkning af flelser og behov Gennemgang af videooptagelser Forskellige samspilssekvenser vlges ud p grundlag af care-index 1 2 3

4 5 6 Sprgsml som stimulerer mor til at se barnet, de signaler det giver, ansigtsudtryk, sprog, kropssprog. Hvordan har barnet det? Undre sig sammen med mor. Stimulerer indlevelsen med barnet. Hvad tnker/fler barnet? Hvordan kan mor se det (afspille udvalgte dele af bndet flere gange)? Overrasker barnets adfrd hende, bekymre det hende, glder det hende? Er dette en adfrd som karakteriserer barnet? (kan hun finde nogle situationer som eksemplificerer det?) Hvis mor ikke ser det, hvad ser vi?

Gennemgang af videooptagelser 7. 8. Hvordan oplevede og reagerede mor Har mor oplevet lignede situationer selv da hun var barn 9. Nr der tidligere har vret gennemfrt en tilknytningsrelateret undersgelse, stimuleres mor til at se forbindelserne, forbindelserne med mors tilknytningserfaringer og hendes indre arbejdsmodel, arbejdsmodel af barnet. 10. Mor bekrftes nr hun er i stand til at se, reflektere og leve sig ind i barnets oplevelse, og mor fr sttte i situationen, hvor hun er i stand til at se

sig selv, fx egen mindre hensigtsmssig adfrd som passiv eller invaderende. (Omsorgssvigt II kap. 7, 8 og 9) Omsorgssvigtet barns behov Tryg tilknytning udenfor familien Bearbejdning af oplevelsen af omsorgssvigt Kontinuitet Mulighed for at pvirke sine omgivelser Mestring (Omsorgssvigt I kap. 5 og 16 og Omsorgssvigt II kap. 12 og 14) Arbejd med relationen forldre - barn

Hjlpe mor til at holde barnet i sin bevidsthed, forst barnet arbejd med mentalisering (tnker flelser og flelse om at tnke) Stimulerer mor til at se barnet Stimulerer mor til at tolke barnet signaler Undre sig sammen med mor om barnets adfrd Snakke p vegne af barnet, formidle barnets oplevelse Opmuntre mor til at responderer med udgangspunkt i denne forstelse Bevidstgre mor om de flelser barnet rrer ved i hende Dele vores generelle erfaringer og kundskaber

Parallelle processer, holde mor i vores bevidsthed Opleve sammenhngen mellem egne erfaringer som barn/ung i forhold til forldrene og egen forldrefunktion Udforske mors opfattelse i forhold til egne forldre Formidle forstelse og sttte holde fast Reflektere over hvordan denne opfattelse udspiller sig i forhold til barnet Hjlpe mor til at engagerer sig i barnet Parallelle processer (mden vi engagerer os i mor) Holde fast i situation hvor hun lykkes Sensitivt Forldre-barn samspil

Forldre ser barnet, er sensitiv, responderer og tilpasser sig barnets rytme De danser til den samme musik Gensidig glde og eller begejstring Barnet responderer. Tager initiativ og imiterer Barnet kan give udtryk for ubehag og behag, modifiserer eller bekrfter forldrene Nr forldre er usensitive vil de ndre sig nr barnet siger fra Begge samarbejder og forhandler Barnet protesterer p forhandlinger fra forldrenes side som det ikke syntes om og forldrene trster Samspil i risiko situationer

Forldrene opfatter barnets signaler drligt Forldrene reagere upassende p barnet signaler Barnet er misfornjet, klynker og protesterer Forldrene forsger strkt og styre og kontrollere samspillet, afbryder p forstyrende mder Forldrene modifiserer sin adfrd Forldre og barn kan af og til glde sig over samspillet Samspil i omsorgssvigtssituationer (forsmmelse) - F af barnets signaler registreres - Forldrene giver lidt eller ingen respons - Ingen gensidighed

- Forldrene tager lidt initiativ - Barnet tager heller ikke intiativ - Barnet resignerer og sender f signaler - De forstrker hinandens passivitet - Barnet har ikke noget samspil at indg i Metoden i brug af tilknytnings samtaler Samtaler baseret p videoerne flges op med samtaler om mors tidlige tilknytnings erfaringer og den mulige mde de influerer p forldrenes forldrestil. Samtalerne indledes med sprgeskema eller projektivt materiale inspireret af tilknytningsteori. Fiktive biografier om earned security Men hvert mde havde sit specielle forkus. 1. mde Adskillelser tidligt i livet og den mulige indflydelse disse kan have haft for deres forldrestil.

Indledende sprgsml om mors svangerskab og hendes flelser de frste dage og uger. Mdrene sprges om deres flelser nr de var vk fra barnet og hvordan de troede barnet oplevede det. Anvendelsen af billeder fra Separation Anxiety Test (Hansburg 1980). Dette for at frembringe samtale om mors adskillelse som ung og inviterer til en samtale om deres forhold til forldrene p dette tidspunkt. 2. mde Fokuserer p de flelser som forldrene associerer til i forbindelse med deres forldrestil. Et kort sprgeskema (udvalgte emner fra Parental Bonding Instrument, Parker, Tupling og Brown, 1979) og drftelse af svarene med mor. Flelsesmssige reaktioner som besvarelserne udlser drftes Moderen stttes, hvis hun havde erkendt, at negative erfaringer har pvirket hendes forldrestil. Sprgeskemaet med sprgsml om barnet anvendes. Hvordan mor opfatter

barnets humr (flelsesmssige tilstand), hvor nemt hun kunne trste hende/ham, eller hvis barnet kunne lide at blive taget op. Moderen sprges om hun syntes at barnet er lige som hendes selv, om hun reflekterer over sin egen barndom nr hun tnker p sig selv som forldre, f.eks. om hun skulle trste barnet eller ej. Mors egne erfaringer knyttes sammen med deres erfaringer som mdre. 3. mde Der blev forkuseret p lsrivningsprocessen de gennemgik med deres forldre. De diskuterer mdrenes livshistorie ved hjlp af konstruerede fiktive tilknytnings biografier. I biografierne reflekterer personerne over deres barndomsoplevelser og hvordan disse havde pvirket deres personlighed og forldrestil. Dette for at udlse minder om turbulente barndomsr og for at stimulerer mdrene til at reflektere over hvordan erfaringer i forhold til deres egne forldre kunne pvirke deres egen forldrestil.

4. mde Sammenhngen mellem at vre barn af mine forldre og at vre forldre til mit barn har gjort mere eksplicit. De anvendte en metode, som har vret udviklet i STEEP projektet (Erickson et al 1992), hvor de lagde en rkke udsagn som de kan have hrt fra deres forldre, positive og negative, videre til at snakke om hvordan moderens forhold til forldrene er i dag. Samspil forudsiger adfrdsforstyrrelser bedre end det totale antal organiske og psyko-sociale risikofaktorer Langtidsstudie af de frste otte r (Esser, Scheven, Petrova, Lauch & Schmidt 1989)

Funktioner/forml i arbejdet med barnet At reducere barnets indre kaos dele smerten At gre livet mere forsteligt At gre livet mere forudsigeligt At hjlpe barnet at forst foranstaltninger At reducerer barnets oplevelse af ansvar og skyld At synliggre barnet Sikre barnets living experiences Sorg erkendelse At hjlpe barnet at mestre STS Secondary Stess Disorder STS=

En naturlig konsekvens af adfrd og flelser af, at kende til en traumatisk begivenhed som en betydelig anden oplevelse STSD er et syndrom af symptomer nsten identisk med PTSD PTSD Primary Traumatic Stress Disorder Post Traumatic Stress Disorder Samarbejdsprocesser Tvrfaglige processer Netvrksprocesser Terapeutiske og pdagogiske processer Parallelle processer Et af de mest virkningsfulde elementer i behandling

1 P hvilken mde bliver jeg berrt af forldrene 2 Hvordan bidrager forldrenes tilknytningsmnstre, indre arbejdsmodeller og forventninger til parallelle processer? - Hvordan forventer de at blive mdt - Hvad ligger vi vgt p i forhold til mdre med A, C eller D mnster 3 Vi vedlgger i relationen til forldrene det vi nsker de skal udvikle i forhold til barnet - Se barnet

- Ha realistiske forventninger - Udvikle empati med barnet 4 Omsorgselementer m st centralt og st i forhold til vores forstelse af forldrense forventninger 5 Spejling 6 Tolkning af flelser og behov 1 2

3 4 5 6 7 Elementer i psykosocial behandling De forskellige elementer som indgr i psykosocial behandling behandling af psykosocialt belastede forldre-barn relation. Relationsbehandling i forhold til forldrene a) Imdekommenhed, anderkendelse, opmuntring (stigende selvvrd) b) Omsorg, trst, forstelse (grundlag for parallelle processer) Begge ovenstende former bidrager til at internalisere en

god relation Reduktion af stress - barnerelateret stress - andet relateret stress - materielt stress Styrkning af de praktiske forldrefunktioner i forhold til - mad - hygiejne - tj - legetj Styrkning af de flelsesmssige og kognitive forldrefunktioner opfattelse, registrering, fortolkning, pdagogiske oplg gruppe individuelt, forventninger, reflektering metalisering, empati, parallelle processer, frustrationstolerance, stress hndtering, engagement og positivitet Anden problemlsning -relationelle samliv netvrk sociokonomiske

problemer Krisebehandling arbejd med indre arbejdsmodeller og traumer, forsg p at knytte forldres barndoms- ungdoms flelser og minder i forhold til barn og hjlper LAMBERMOG (1991) Sammenligner 2 typer forldrelringsprogram - Et baseret p video - Er baseret p skrevet materiale om sensitiv forldrefunktion Begge testet i to populationer: Lille netvrk stort netvrk - Pre-post undersgelse Universal forebyggelse v/ Kari Killn ge barnets evne til at

erkende og acceptere de flelser de har Gre livet mere forsteligt Reducerer barnets oplevelser af ansvar og skyld Synliggre barnet Erkende barnets rettigheder retten til at vre tryg Styrke barnets evne til at mestre Funktioner/ml i arbejdet med brn At reducerer barnets indre kaos dele smerten At gre livet mere forsteligt At gre livet mere forudsigeligt At hjlpe barnet at forst foranstaltninger

At reducerer barnets oplevelse af ansvar og skyld At synliggre barnet Sikre barnets living experiences Sorg erkendelse At hjlpe barnet at mestre Universalt og selektivt forbyggende arbejde v Kari Killn Brug af historier om omsorgssvigt for barnet - Stimulere indlevelses med barnet/brnene i historien f frem hvordan gruppen oplever barnet/brnene i historien har det snakke igennem barnet i historien -

Generalisere og almindeliggre Vi kender andre som oplever tilsvarende Barnet kender andre - Tag sig af forldrene i historien forldrene ville gerne vre bedre forldre - Formidle barnets rettigheder ingen har lov til at sre nogen ingen har lov til at sl nogen - Alle brn har ret til at vre trygge

G udenfor historien Hjlpemidler i arbejdet med barnet Anvendelse af bger om brn i omsorgssvigtsituationer Anvendelse af barnets historier om omsorgssituationer Anvendelse af dyr Anvendelse af dukker Anvendelse af tegninger Rollespil To niveauer i samarbejdet Det instrumentelle niveau Det flelsesmssige niveau

Samarbejde p forhnd Drfte samarbejde principielt Forventede problemer Understrege betydningen af den enkeltes rolle og bidrag Ujvne status Afklare roller p principielt grundlag Arbejde med omsorgssvigt Tvrministerielle processer Netvrks processer Terapeutiske processer Mlstninger At samle deltagernes

observationer At foretage en helhedsvurdering af familiens psyko-sociale situation og barnets omsorgssituation At vurdere om barnet fortsat br tages vare p af forldrene, eller om andre br have omsorgen for det. Mlstninger (forts.) Lbende gensidig information om behandling Lbende justering af planen Afklaring af uundgelige problemer i behandlingsarbejdet

Mlstninger (forts.) At udarbejde en handlingsplan og behandlingsplan At foretage en ansvarsfordeling Mdrenes karakter Variationer med hensyn til faglig grundighed, referencerammer og observationernes relevans Manglende observationer af interaktionen forldre/barn Usikkerhed med hensyn til enkeltvariablers relevans Manglende integreret referenceramme Lidt stringens

Fokus p bevis funktion Barnets perspektiv mangler Adfrdsindikationer p seksuelle overgreb Angst med. undersgelse Alvorlige svnforstyrrelser angst, forbier Depression Hysteriske anfald Suicidale tanker, trusler, forsg Selvdestruktiv adfrd Stoffer, alkoholmisbrug Vedholdende flugtforsg Flintende adfrd overgriber/barn

Recently Viewed Presentations

  • My Wedding - PC\|MAC

    My Wedding - PC\|MAC

    description. My wedding will be an outdoor wedding at Blacklake Golf resort. The ceremony will be held outside. It will be a medium size wedding. The main color will be blue with some white.
  • The Ecosystem - AMAZING WORLD OF SCIENCE WITH MR. GREEN

    The Ecosystem - AMAZING WORLD OF SCIENCE WITH MR. GREEN

    2.4.2 ZONATION AND SUCCESSION Succession vs Zonation (a comparison) Succession is how an ecosystem changes in time. Zonation Succession Spatial and Static Dynamic and temporal (takes place over long periods of time) Caused by an abiotic gradient.
  • Law of Superposition - WordPress.com

    Law of Superposition - WordPress.com

    Do not write what is in purple or teal Write the following notes on the BACK of your Rock Layers Activity Title: The Law of Superposition The Law of Superposition 8th grade science Spring 2015 Law of Superposition States that...
  • Alternative Sources of Energy - barren.k12.ky.us

    Alternative Sources of Energy - barren.k12.ky.us

    I can describe various forms of energy. Homework: Bring in Poster Board for Wednesday ... Arial Default Design 8th Grade Do Now 09/30/13 Alternative Sources of Energy Nonrenewable vs. Renewable Non-renewable Slide 5 Energy Efficiency and Energy Conservation Energy Efficiency...
  • The Art of Leadership Taking your leadership skills

    The Art of Leadership Taking your leadership skills

    "A Player" APlayers - Lead by example and do things without expectation of reward, enticement or punishment. B Players - They are "status quo" oriented, rarely push out of their comfort zone, and require others around them to inspire them.
  • Neer คืออะไร

    Neer คืออะไร

    มีปีฐาน คือ ปี 1994 ซึ่งค่าเฉลี่ยของ neer ในปี 1994 จะเท่ากับ 100 การถ่วงน้ำหนัก (ให้ความสำคัญ) แต่ละสกุล มีได้หลากหลายวิธี เช่น ให้ความ ...
  • The American Dreams

    The American Dreams

    Writer. Theripist . Athlete. Reporter. Coach. Biz Owner. Teacher. House Wife. Engeneer. Doctor. Employee. Sales. Secretary. Mechanic. Student. Artist. OnGoing Income ...
  • The Wisdom of King Solomon

    The Wisdom of King Solomon

    When David became passed away, his son Solomon became the new King of Israel. Solomon asked God to help him be a good King. God asked Solomon what blessing he would like. Solomon wanted to be wise. God was glad...